Download side

Øster Elkjær PC studiekredse for seniorer

Grundlæggende viden om brugen af hjemmecomputeren

Dette er en side, hvis formål er at lette demonstration af download procedure for Open Source programmer.

Når du er på internettet er der en del ord og udtryk, du bør kende. Et par af disse er download og upload. Der er ikke nogen danske ord, der fuldt ud dækker betydningen.

Betydningen af ordet download er at overføre filer fra en anden computer (værtscomputer eller host) til din egen PC. Eksempler: Hente e-bøger fra biblioteket, musik fra TDC eller artikler fra denne eller andre hjemmesider.

Betydningen af ordet upload er det modsatte, nemlig når du sender filer fra din egen PC til en værtscomputer. For almindelige brugere er det nok ikke nogen hyppig forteelse, men undertegnede bruger upload til at sende hjemmesider fra min PC derhjemme til et såkaldt webhotel på en værtscomputer.

Når du modtager en e-mail med vedhæftede filer, sker der også en download, og når du selv sender e-mails med vedhæftede filer, er det en upload.

Gratis programmer

Open Source software er gratis for brugerne på to betingelser:

  1. Der må ikke ændres i programmets kildekode
  2. Du må videregive programmet til andre under forudsætning af at du ikke udgiver dig for at være programmets ophavsmand samt at du ikke modtager nogen kompensation for det.

Vær opmærksom på, at de links til programmerne, du finder på denne side, ikke er de officielle download sider. De officielle hjemmesider for disse programmer er noget vanskelige at gennemskue for den mindre øvede, der derfor kan risikere at få uønskede programmer ind på sin computer.

De programmer, der kan downloades fra denne side, er

Billedhåndteringsprogrammet XnView, der har dansk brugergrænseflade og er beregnet til dels at organisere ens billeder på harddisken og dels foretage lettere billedbehandling såsom opretning, fjernelse af røde øjne, rammer, diverse effekter.
Download XnView ved at klikke her.

Programmets hjemmeside (på engelsk): XnView.

Billedbehandlingsprogrammet Paint.net

Dette er et rigtigt billedbehandlingsprogram, som du kan bruge til at lave dine egne tegninger og til bearbejdning af fotos.

Download Paint.net ved at klikke her.

Et bedre fotobehandlingsprogram er Photoscape, der har en dansk brugergrænseflade og er ret let at bruge.

Download Photoscape ved at klikke her.

Programmets hjemmeside: http://www.photoscape.org.

Tekstbehandlingsprogrammet AbiWord, der ligeledes har dansk brugergrænseflade og dansk stavekontrol. Til almindelige tekstbehandlingsopgaver er AbiWord lige så godt som Microsoft Word, og i mine øjne nemmere at overskue.
Download AbiWord ved at klikke her.

Programmets hjemmeside (på engelsk): AbiWord.


Normalt vil man i omtaler som denne nøjes med at henvise til en af de servere, der er oprettet for at distribuere sådanne programmer. Imidlertid er sproget på disse dels på US/engelsk, og dels vil man ofte skulle tage stilling til forskellige mere eller mindre tekniske spørgsmål i forbindelse med download af programmerne.